Enhver kultur har til enhver tid støttet sig særligt til et sæt moralnormer, som giver retningslinier for en opførsel, som bidrager til god social harmoni og overlevelse. Selvom meget i de gamle moralnormer ikke synes at være særligt relevante her i slutningen af det tyvende århundrede, så var de særdeles relevante, da de blev skrevet. De hjalp til med at videreføre familien, gruppen og nationen. De gav folk måder, med hvilke de kunne opretholde de grundlæggende principper om ærlighed og gensidig tillid. Kort sagt så angav de de moralske normer og de overordnede principper, som mennesket kunne bruge til at leve fredfyldt, fremgangsrigt og i harmoni med hinanden.

I starten af 1980’erne sagde L. Ron Hubbard lige ud: ”Verden er blevet til en sand jungle.” Der var tegn på det overalt. ”Grådighed er godt”, som man sagde i den periode, mens der blev tjent umådelige formuer på aktiemanipulationer og svindel. Hvis kunst og underholdning kunne tages som spejlbillede på tiden, så var firserne begyndelsen på en virkelig forfærdende tid med tilfældig vold. Hvem kan således glemme, hvad 1980’erne bragte af vold i byerne, hvor
tolv- og trettenårige børn myrdede hinanden uden noget som helst samvittighedsnag; deraf den kuldegysfremkaldende resonans af sådanne udtryk som ”drive-by shooting” og ”gruppevoldtægt”.

Det var i lyset af dette moralske forfald, at L. Ron Hubbard fremlagde sin Vejen til lykke i 1981. Typisk nok var hans fremgangsmåde både historisk og kulturelt dækkende. På samme måde som alle andre kulturer havde haft brug for en række moralnormer til at holde sammen på samfundet, erklærede han, at vores nuværende kultur også havde brug for en, for gamle værdinormer var blevet nedbrudte og endnu ikke erstattet af nye, og de religiøst baserede normer fra fortiden krævede en tro, som mange ikke længere havde. Den teori, at børn rent naturligt vil antage et moralsk standpunkt, konkluderede han, var heller ikke særlig troværdig. Derfor skrev han Vejen til lykke.

Den fremstår som det eneste sæt moralnormer, som er tilpasset et pragmatisk, højteknologisk og meget kynisk samfund. Den er ikke religiøs, og er det første værk af sin art, der er baseret udelukkende på sund fornuft. Den appellerer kun til læserens fornuft, og den er beregnet på at hjælpe ham med faktisk at anvende de leveregler i hans dagligdag. Uanset mange forskelle i nationalitet, politisk system, religion eller race, må vi som individer selv finde en vej igennem tilværelsen. En sådan vej kan vi blive hjulpet med at finde, hvis vi kender og følger levereglerne i Vejen til lykke.

At leve i et umoralsk samfund kan være yderst besværligt, når selv de mest grundlæggende menneskelige egenskaber bliver gjort til grin. For at imødegå denne moralsk nedadgående tendens, findes der 21 forskellige leveregler i Hubbards Vejen til lykke, som hver især er en leveregel, som er relevant for os alle i vores globale landsby. Således er der nu mere end 100 millioner hæfter i omløb i 170 lande på 96 sprog, og udviklingen fortsætter. Indtil nu har værket modtaget 16 anerkendelser fra USA’s kongres, og det er blevet modtaget med begejstring hundredvis af politi, borgerledere, forretningsmænd og undervisere. Den danner grundlag for nogle meget vellykkede kampagner såsom ”Vær et godt eksempel” og ”Få stoffer væk fra skolegården”. Disse kampagner involverer mere end 12 millioner amerikanske studerende på mere end 12.000 skoler og gymnasier. Kampagnerne har efter tur modtaget tilslutning fra mere end 150 staters guvernører, ledere af statens afvænningsprogram for stoffer og alkohol, og fra undervisningsafdelinger i hundreder af lokalsamfund over hele USA.