L. Ron Hubbards tidligere eventyr fører direkte til 19. februar, 1940, den dag han blev hædret med en invitation og plads i Explorers Club.

Blandt andre angivne kvalifikationer for optagelse var Hubbards tilføjelser til Vestindiens Coast Pilots (lodsbøger), hans mineralogiske undersøgelse af Puerto Rico, og rapporter til det amerikanske handelsministerium, der førte til lukning af omkring tredive farlige flyvepladser.

Derfor førte L. Ron Hubbard Explorers Clubs eftertragtede flag i løbet af hans næste formelle vovestykke: 1940 Den radioeksperimentelle Alaska-ekspedition.

Rejsen som blev udført om bord på Magician, en toogtredive-fod ketch, havde til opgave at afprøve et dengang nyt radio retningsfinder-instrument mellem Puget Sound og Alaskas udløber. Beskrevet som den første egentlige navigations forbedring siden sekstanten, står dette eksperimentelle instrument som den lineære forgænger til Loran (Long Range Navigation) system, der blev anvendt på alle vand- og luftveje, indtil satellitteknologi kom i de sidste år af det tyvende århundrede.

Også relevant for den tre tusind km lange sørejse var Rons omlægning af kortet for en specielt lumsk Inside Passage og hans etnologiske studium af de indfødte aleutere og haidaere.

Undervejs fangede han ikke bare en kodiak-bjørn med reb, men trodsede en vindstyrke på halvfjerds mil i timen og tilsvarende sø ud for Aleuterne. Blandt andre vanskelige øjeblikke kom motorstop midt i tredive fods bølger og en absolut helvedespassage gennem en rasende udfordring kendt som Seymour Narrows – alt imens han knipsede med femogtredive-millimeter filmruller med en stereooptisk linse til tre-dimensionel detalje. Derfor er hans første opdagelsesrejsende Explorers Club flag nummer 105 i en laset tilstand.

Eller som L. Ron Hubbard selv så rammende udtrykte det: ”Hvad er livet uden udfordring?”