Blandt de mindre betydelige historier fra Rons første rejse til Vestindien var der den om en aften tilbragt i San Juans havn, Puerto Rico, med at lytte til fortællinger om flodguld i det puertoricanske indland. Tilføj til sådanne historier, at denne første Caribien rejse endelig havde kostet ham dyrt, og at hans far længe havde drømt om at forøge hans løjtnants løn med et minedrifts eventyr og en smule investeringskapital fra ligesindede officerer. Sammen finansierede de Hubbards anden rejse til de sydlige breddegrader.

I begyndelsen af efteråret 1932, så ekspeditionen L. Ron Hubbard ”foretage undersøgelser i jorden i kølvandet på conquistadores”, vaske guld i de indre floder og rejste på kryds og tværs af øen i søgen efter guld.

”Det var forfærdeligt varmt, og det meste af tiden var vi drivvåde enten af et pludseligt tropisk regnskyl eller af vores egen sved.” Sådan et eventyr havde også betydelig fare, såsom hændelser senere genfortalt i Argosy magasin – hvori Hubbard bogstaveligt talt blev begravet levende, samtidig med han klemte sig gennem en forladt mineskakt.

På trods af hans mislykkede bestræbelse på at finde den legendariske åre af ”solskinsmetal” viste foretagendet sig faktisk at være indbringende, idet de gjorde fund af silicium, mangan og flere andre mindre betydningsfulde slags malm. Ikke kun det, men det var den første komplette mineralogiske undersøgelse af Puerto Rico under amerikansk jurisdiktion.

Måske vigtigst af alt, gennemførte L. Ron Hubbard også meget etnologisk arbejde blandt de indre landsbyer og indfødte hillsmen – især med hensyn til deres blanding af katolicisme og voodoo, kaldet espiritismo

Med hensyn til hvordan dette arbejde passer ind i Hubbards større opdagelsesrejse til Dianetik og Scientologi, er følgende uddrag fra et december 1932 brev til en ven, skrevet fra det mærkværdige indre af øen:

” ...for hvordan kan vi forstå det uden for os selv, når vi knap kan erkende det, der foregår inden i?”