Anden verdenskrig og militærtjenesten var en lang afbrydelse. Men i 1945 var jeg i gang med forskningen igen, idet jeg brugte biblioteket og faciliteterne på Oak Knoll flådehospitalet.

På under et år – ved brug af endokrine eksperimenter på det grundlag, at de endokrine organer er et omstillingsbord for stimulus-respons – fandt jeg ud af, at funktion lod til at styre struktur i levende former.

Da det omvendte var blevet anset for at være sandt (og ikke tilvejebragte noget gennembrud), var jeg derfor nu i stand til at fortsætte i en ny retning.

Jeg opdagede til sidst, at liv forøgedes i potentiale ved at skrælle additiver væk. Det betød, jeg muligvis var på vej til at isolere liv som en ren kraft.

Jeg arbejdede med små energier og opdagede til sidst, at den mentale energi lod til at være et område mellem liv og emotion og fandt det, der kunne være en ren livsessens.

Mens jeg arbejdede med dette, opdagede jeg, at den mentale energi bestod af mentale indtryksbilleder, og at disse blev mast sammen til masser, indtil den vare, kendt som liv, næsten blev udslettet.

Ved at aflaste disse (ved hjælp af en slettemetode) så jeg, at livspotentialet forøgedes.

Det blev Dianetik (Dia – gennem, nous – sind).

Da det hang sammen med psykosomatisk sygdom, tilbød jeg opdagelserne og afhandlingerne om dem til ledende helbredelsesforeninger og blev afvist! De havde intet at gøre med grundforskning!

En lægebekendt og en psykiatrisk forlægger fortalte mig, at jeg kun havde offentligheden tilbage, så jeg skrev en bog, og den blev forbavsende populær.

Lige før denne udgivelse henvendte den amerikanske flådes forskningsafdeling sig til mig, og gav et truende tilbud om, at jeg skulle arbejde for dem som civil, eller blive kaldt tilbage til aktiv tjeneste. Projektet var at gøre folk mere påvirkelige. Jeg var i stand til at træde tilbage, før de kunne føre truslen ud i livet. Selv om jeg ikke havde nogen indvending mod virkelig aktiv tjeneste, så havde jeg allerede før krigen været på en tjenestetur i Washingtons kontorer, og jeg vidste, at jeg ikke kunne udrette ret meget der, og jeg havde ikke nogen ambition om at gøre folk mere påvirkelige.

Dette var den anden og sidste kontakt angående nogen forskningsstøtte.

Jeg havde tidligere ansøgt stiftelser om midler, og der var ikke nogen tilgængelig til grundforskning. Der var på det tidspunkt få, der forstod, at grundforskning havde nogen værdi. Det var kun specifikke projekter til specifikke produkter, der kvalificerede.

Der blev dannet en gruppe til at håndtere populariteten af bogen Dianetik. Dog gav den ingen forskningsstøtte ud over at teste vitaminer.

Jeg var villig til at forlade projektet på det tidspunkt. Jeg havde rent faktisk lagt en tidsplan for en anden ekspedition. Men bogens indvirkning førte et af de der voldsomme parallelangreb med sig, der nogle gange opleves af forskere, hvilket kastede mit liv ind i et kaos. Jeg var genstand for et attentat, jeg undgik med nød og næppe kidnapning, og jeg blev kraftigt skældt ud for ugerninger, som jeg aldrig havde begået. Sjældent har der nogensinde været så stor en ændring i en mands liv. Jeg var en vellidt forfatter om mandagen, og om tirsdagen var jeg et skrækkeligt bæst. Samme mand.

En videnskabsmand, der udgiver sit materiale til offentligheden eller forsøger at underrette sine medmennesker om en opdagelse, finder nogle gange en dårlig allieret i pressen.

I årevis blev de mest usædvanlige og imaginære beskyldninger slynget efter mig. Journalister kom aldrig i nærheden af mig. De skrev bare om mig.

Det var ikke ligefrem en atmosfære til at fortsætte forskning i, men med stort pres og ud fra ansvar over for en offentlighed, der støttede mig, så gjorde jeg det.

Femten år efter den første offentlige udgivelse, var jeg i stand til at udvikle den komplette teknologi, der indkredsede et væsen som en ren livskraft. Det var personen selv. Og langt stærkere og mere duelig.

I de efterfølgende to år, på trods af den kraftige belastning med administration og den samme usynlige kraft, der blev ved med at slå efter mig fra offentligheden, så var jeg i stand til stabilt at opnå ensartede resultater for folk med teknologien kendt som Scientologi auditering.