Et resumé om Scientologi for videnskabsmænd
af L. Ron Hubbard
(fortsat)

Lidt mindre end 19 år efter den første bog, fandt jeg årsagen til og baggrunden for angrebene.

Mens de kunne være blevet motiveret og finansieret af en kirke eller staten, så blev de det ikke.

Den skjulte hemmelighed bag 19 års angreb var forskningsmidler.

Der var ingen tilgængelige på min tid. Men efter krigen organiserede psykolog- og psykiatergrupperne, gennem internationale organisationer i 1948, en aktivitet med forskningsmidler. Regeringer bidrog med utrolige summer til dem, med utroligt få og endog ulovlige eller uærlige resultater fra eksperimenter på mennesker.

Mit arbejde, efterhånden som jeg nu stykker det sammen, blev betragtet, jeg ved ikke hvordan, som en trussel mod sådanne pengebevillinger. Jeg blev også betragtet som en trussel mod indkomst fra helbredelse. I årevis antog jeg, at det sidstnævnte var fremherskende. Men det er ikke rigtigt. Jeg har set bevillingerne og listerne over, hvem der blev givet sådanne midler.

Der var ikke noget galt i at give forskningsmidler. Men at gøre det som en videnskabelig aktivitet, til mennesker, der ikke var uddannede i nogen videnskabelig metodologi eller moralbegreber, har været en alvorlig fejltagelse. Til forskel fra biologen, kemikeren og andre videnskabsmænd ved psykologen og psykiateren intet om den videnskabelige metode, kender lidt eller intet til matematik og deler ikke den grundlæggende disciplin, som holder videnskabsmænd sammen. De er uddannede i autoritære emner, og deres fremgangsmåde er udelukkende autoritær.

Pengene bliver ikke brugt til faktisk forskning, men betales ganske enkelt til deres venner. Jeg har dokumenterne, der viser det.

Humaniora har ikke holdt trit med naturvidenskab, fordi der ikke var nogen virkelige videnskabsmænd inden for humaniora.

I 19 år er denne multi-milliondollarflod over hele verden blevet brugt til at angribe enhver uafhængig forsker, og til at fremme de skøreste planer om politisk kontrol, som jeg nogen sinde har studeret. Jeg ville ikke komme med sådan en udtalelse uden dokumentationen lige ved hånden, sendt til mig af læger, der heller ikke kan lide dem.

Derfor konkluderer jeg, at det er en alvorlig fejltagelse at finansiere uuddannede og uøvede personer med ubegrænsede forskningsmidler, hvilket i sig selv kan blive et lille individueret område med voldsomt selvforsvar, og meget skæbnesvangert at have i nærheden.

Humaniora har ikke holdt trit med naturvidenskab, fordi der ikke var nogen virkelige videnskabsmænd inden for humaniora. De grundlæggende regler og traditioner hos naturvidenskabsmænd manglede.

Dog afhænger hele den sociale orden for at få fremgang af, at humaniora indhenter den tabte tid. Men den atmosfære, som forskningen skal udføres i, har ikke ændret sig meget siden Hegels tid.

Jeg har arbejdet for alvor, og produktivt i dette område, selv om jeg er blevet nægtet nogen som helst midler, og har kæmpet mod fantastisk overfinansieret opposition.

Samfundet som et hele, modsætter sig ikke fremgang på dette område. Det gør kirkerne heller ikke. Men regeringer har, gennem opfordringerne fra den inkompetente ”autoritet,” angrebet al fremgang fra seriøse grundforskere.

Der er få, der har modet eller udholdenheden til at tåle så megen opposition og stadig fortsætte med deres arbejde.

Kampagnen med at miskreditere alt sådant arbejde, miskrediterer også dens muligheder og tager modet fra faktiske videnskabsmænd.

I min tid har jeg set dr. Wilhelm Reich, M.D., der forskede i små energier i sindet, blive slået ihjel af USA’s FDA på grund af opfordringerne fra overfinansierede interesser. Jeg har set andre blive voldsomt angrebet på grund af forsøg på at fremme viden om humaniora.

Jeg anmoder ikke om, og har ikke behøvet forskningsmidler i nogen tid.

Jeg har gjort et gennembrud på dette område. Det har krævet otteogtredive års hårdt arbejde. Det er succesfuldt. Det kan gøres til genstand for de sædvanlige videnskabelige beviser og kontroller. Det er blevet testet om og om igen af kompetente mennesker. Der er 55 aksiomer, der er en betragtelig mængde anvendelige data, der er over seksten millioner ord af indsamlet materiale.

Jeg bliver nogle gange anklaget for at holde dataene tilbage. De er der til offentlig og professionel brug. Men da jeg tilbød dem til USA, for at forøge videnskabsmænds IQ og halvere piloters reaktionstid, så blev der udført en razzia af vores Washington-kontor af havnearbejdere med trukne våben, der udgav sig for at være forbundsbetjente, og en Wheatstone bridge, som vi bruger, blev beslaglagt sammen med bøger.

Jeg er blevet presset til de mest usædvanlige metoder for at fremme forskning.

Dette er en kort historie om, hvorfor der ikke havde været nogen virkelig videnskabelig aktivitet inden for humaniora. En videnskabsmand inden for naturvidenskab ville ikke tro på det kaos, den inkompetence, uærlighed og opposition, der er at finde inden for disse emner.